
Med et 110 år gammelt tag er det fuldt forståeligt at beboerne hos andelsboligforeningen Ny Østergade 34/Gothersgade 43 var lidt bekymrede.
Udefra kunne man tydeligt se at taget var slidt, ujævnt og nedbrudt, hvilket kun leder til ubehagelige forestillinger om hvordan taget har det under overfladen. Er der råd i træet? Kan konstruktionen holde taget oppe?
Vi tog derfor ud til en ekstraordinær generalforsamling i foreningen til en snak om muligheder for udbedring, byggesagsadministration og det økonomiske aspekt i en byggeproces.
Er der stadig tag på ejendommen?
Efter grundig dialog og planlægning med foreningen og byggerådgivere, er ejendommen nu i gang med en komplet udskiftning af taget. Det er altså den helt store omgang med fuld nedrivning af hele taget og efterfølgende genopbygning.
Den flotte ejendom i Københavns midte får både udskiftet alt det man kan se udefra, men der bliver også gjort en ordentlig indsats for at forbedre tagets konstruktion og isolering. På den måde vil beboerne leve under et tag der kan leve op til hovedstadens smukke æstetik og, vigtigst af alt, kan holde til både vind og vejr – til langt ude i fremtiden!
Byggeadministratorens rolle
En sag som denne bliver sjældent god, hvis det rette forarbejde ikke er på plads.
En gennemført planlægning samt grundige beregninger har givet foreningen tryghed både før, under og efter byggeprocessen.
Fra første “byggedag” har beboerne været oplyste om:
- Det kommende projektforløb
- Leje- eller boligafgiftsforhøjelser
- Ændringer i andelsværdien
.. Og de har selvfølgelig haft tryghed i, at de nødvendige kontrakter har været på plads.
Gennem jævnlig dialog med både bestyrelse og byggerådgivere følger vi byggesagen tæt. Derfor ved beboerne at vi varetager deres interesser – under hele forløbet.
Står I overfor en større byggesag, men er lidt i tvivl om planlægningen, kontrakter eller økonomien? Tag fat i en af vores eksperter i dag og gør os klogere på jeres situation!