Tag fat i taget: tagvedligehold, tagboliger og andre tagtanker


Et tag i Hovedstadsområdet

Som ejendomsadministratorer er vores vigtigste opgave at sørge for, at beboernes trivsel er i top. En stor del af beboernes trivsel ligger i ejendommens tilstand: En udfordret ejendom er aldrig en fornøjelse. Desværre er vedligehold på taget noget vi ser blive glemt eller nedprioriteret. Konsekvenserne kan dog blive en både dyr og kedelig omgang for beboerne.

Ved at have et godt overblik over tilstanden på taget kan I forebygge uforudsete udgifter, minimere risikoen for skader på både ejendommen og, i sidste ende, de individuelle boliger. Da taget fungerer som ejendommens paraply, er det altså denne bygningsdel som er hårdest udsat for vind og vejr. Med vejr kommer regn og med regn kommer fugtproblemer, råd og svamp.

Vil man undgå tagproblemer, bør man handle i tide. Her er det vores klare anbefaling, at ens tag bliver tjekket jævnligt for potentielle problemer. Skulle det vise sig at jeres tag trænger til vedligehold, bistår vi jer med byggesagsadministration.

Med os som administratorer på jeres byggesag, er en af vores primære opgaver at sørge for, at økonomien er på plads. Vi hjælper med optagelse af fælleslån, udarbejder konsekvensberegninger for eventuelle leje- og boligafgiftsforhøjelser samt laver byggeregnskab ved byggeriets afslutning.

Somme tider leder undersøgelserne, beregningerne og dialogerne med jer til nogle nye og innovative tiltag.

  • Kan den kommende byggesag formes, så den giver mere end et vedligeholdt tag?
  • Er det muligt at tagrenoveringen kan lede til en økonomisk gevinst i fremtiden?

 

Tagboliger i taget

Vi er altid på udkig efter muligheder for at forbedre jeres ejendommes tilstand, styrke jeres økonomi og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. En af de måder, hvorpå vi kan opnå disse mål, er gennem tagboliger. Tagboliger er en innovativ og spændende mulighed, der kan udnytte ubenyttede tagrum og skabe en række fordele for både beboerne og miljøet.

Den mest væsentlige fordel ved tagboliger er indtjeningen for foreningen. Ved at inddrage tomme tagrum og sælge de nye boliger kan foreningen generere ekstra indtægter. Disse indtægter kan bruges til dét der er relevant for jer:

  • Skal de månedlige udgifter sænkes?
  • Er der andre renoveringsprojekter i fremtiden, der kan støttes af indtjeningen?
  • Har I drømme om at energirenovere og dermed slå et slag for miljøet?

Hvis det sidste spørgsmål lyder interessant, har vi faktisk også en god nyhed om tagboligens rolle i den grønne omstilling!

Ved at udnytte ubenyttede tagrum, kan I reducere behovet for nybyggeri og dermed anvendelsen af nye ressourcer. Dette er en stor gevinst for miljøet! Derudover kan de eksisterende infrastrukturer, såsom varme- og elforsyningsanlæg, kloakker og veje, genanvendes, hvilket mindsker belastningen på miljøet. Pladsoptimering er også en væsentlig faktor, da tagrum og pulterrum, der ikke bruges effektivt, kan omdannes til boliger og udnyttes fuldt ud.

Etableringen af tagboliger er derfor en fleksibel løsning der på mange måder kan gavne en andelsbolig- eller ejerforening!

Hvis I vil høre mere om jeres mulighed for tagboliger eller generelt tagvedligehold, er vi kun en mail eller et opkald væk!

Dette siger vores kunder

Det handler om tillid. Tillid til, at administrationen klarer de praktiske emner i dagligdagen, rettidigt og med fornøden omhu. Tillid til, at administrationen besidder den nødvendige ekspertise og erfaring, når det gælder de større emner. Tillid til, at administrator sikrer foreningens interesser og er i stand til at sige os imod, hvis det måtte blive nødvendigt. Det er denne tillid, som AB Tove har til Wantzin Ejendomsadvokater.
– A/B Tove
I administration hos Wantzin Ejendomsadvokater oplever vi som bestyrelse rigtig god service og høj kvalitet i den leverede rådgivning. Vores faste team bestående af advokat, bogholder og sagsbehandler i forbindelse med overdragelser, forstår vores behov og andelsboligforening. Vi kan stole på at vi får en højt specialiseret rådgivning og det gør, at vi som bestyrelse kan give vores bedste anbefalinger til Wantzin Ejendomsadvokater.
– A/B Gilbjerggård
Et Fast Dedikeret Team! Wantzin Ejendomsadvokater har, gennem et årelang samarbejde med vores andelsboligforening, et godt kendskab til vores værdier, hvilket sætter dem i stand til at tage initiativer på egen hånd, da vi ved, det gøres i vores ånd med den juridiske indsigt vi ikke har. Wantzin Ejendomsadvokater er også gode til at give os følelsen af særbehandling. Vi har faste kontaktpersoner, som er dedikeret til os. Det gør, at vi ikke skal forklare os fra gang til gang. Vi kan medgive Wantzin Ejendomsadvokater de bedste anbefalinger til andelsboligforeninger som ønsker at sikre sig bedst mulig juridisk og økonomisk rådgivning.
– A/B Strand
Hurtig reaktionstid og rådgivning af høj kvalitet. Vi er i administration hos Wantzin Ejendomsadvokater og er yderst tilfredse med samarbejdet. Reaktionstiden fra både advokat, bogholder og sagsbehandler i forbindelse med overdragelser er meget hurtig og rådgivningen af høj kvalitet.
– A/B Vilhelm
Vi har ved AB Stenhuggergården anvendt Wantzin Ejendomsadvokater som administration og advokatbistand i mere end 50 år. Man føler at medarbejderne lige fra flytteansvarlige, bogholdere og advokater møder en i øjenhøjde og giver kompetent rådgivning. For os et anbefalingsværdigt bekendtskab.
– A/B Stenhuggergården
Advokat Nicholas Wantzin, som er tilknyttet vores boligforening, har udover det administrative, været os en stor hjælp med de interne stridigheder og problemer der har været i foreningen. Vi er meget trygge og tilfredse med vores samarbejde med Nicholas Wantzin og Wantzin Ejendomsadvokater.
– A/B Kratlodden
Advokat og ikke kun administrator. Som en velfungerende andelsboligforening er vi glade for, at samarbejde med en professionel administrator, som samtidig er advokat. Det er bestyrelsens oplevelse, at Wantzin Ejendomsadvokater er dygtige advokater som er interesseret og engageret i at hjælpe vores andelsboligforening.
– A/B Nansensborg

Wantzin nyheder

Se flere nyheder her

Wantzin Ejendomsadvokater bistod andelsboligforening i stiftelse

I oktober 2025 lykkedes det et flertal af lejerne at købe ejendommen med 56 lejligheder, beliggende på Sallingvej 81 A-B og…

Læs mere

Mød Wantzin Ejendomsadvokater til Andelsboligdagen i København

Den 1. februar 2025 håber vi at se dig til Andelsboligdagen i København, som afholdes af ABF. Vi ser frem til…

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og gaver i ulønnede bestyrelser 2025

Kære bestyrelse Alle i Wantzin ejendomsadvokater ønsker jer et godt nytår. Vi oplever at mange foreninger ønsker at takke foreningens frivillige…

Læs mere